Bleg stor fyr med badesandaler og røven ud af bukserne…

I går aftes revnede mine bukser endnu mere. Jeg var i byen for at finde noget at spise, og da jeg rejste mig efter middagen udbyggede revnen sin position, og som et flabet grin gjorde den nu mine underbukser synlige. Hvis ikke jeg blev iagttaget før, så tror jeg nok folk fik en på opleveren nu.

Da jeg betalte, snakkede jeg lidt med en fyr, der tydeligt havde fået en ekstra munter aften. Han foreslog mig, at jeg gik på markedet næste dag. Jeg fortalte ham, at der havde jeg været, men at de kun havde lange bukser, men jeg altså gerne ville have shorts. Han grinede nu højt og sagde – så køb et par lange og klip dem korte,- har du ikke en saks?

Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det før….

Rejsen fortsætter med revne i bukserne…

Det er nemt at finde rundt i byerne i Guatemala. De er nemlig stort set alle sammen bygget op på den samme logiske måde – i et slags gadenet. Fra nord mod syd er det avenidas (betyder avenuer) og fra øst til vest er det calles (betyder gader). Hver avenida og calle har så et nummer, som stiger jo længere du går mod henholdsvis mod syd og øst. Herudover er byerne inddelt i zonas (zoner). Jo større byen er, jo flere zonas. Det er vigtigt at vide, hvilken zonas man er i, for numre på calles og avenidas kan godt være de samme i forskellige zonas.

Storbystemning med jul

Huehue ligger I ca. 1900 meters højde og er placeret på Pan-America Highway, som er verdens længste motorvej. Mere end 20.000 kilometer er strækningen fra Alaska (Fairbanks) til sydspidsen af Argentina (Ushuaia). Det er muligt at køre i bil hele vejen (eller på cykel) med undtagelse af en kort strækning fra Panama til Bolivia, hvor man tager en færge. Hvis man ønsker at gøre denne rute som et rejseprojekt, kommer man altså forbi Huehue, og kan evt. så tage en overnatning på Hotel Plaza Florida.

Her er rigtig rart, og storbyblodet raser i en, når man har rejst rundt i bjergene, og været isoleret fra al ting. Her skal man på markedet for at finde det farverige guatemalanske tøj – fordi markedet i høj grad styres af folk, der kommer fra oplandet. Bevæger man sig derimod ind mod byens centrum, er det mere vestligt orienteret. Kvinderne går med jeans og høje hæle, og mændene har smidt cowboyhatten og har fundet voks frem til håret.

Samlet op af pickup

Det er altid spændende, når man forlader en by, om man kan finde den rigtige bus – eller bare det sted den stopper. Især i de små byer i højlandet, hvor der ikke er en busstation.

I dag havde jeg så det problem, og stod således tæt ved markedspladsen i Soloma, og håbede, at der ville komme en bus forbi, der skulle til Huehuetenango (kaldes blot Huehue). Men der kom ingen bus, og mens der kom mere og mere liv i markedspladsen, blev der mere og mere stille mht. busser i området.

I chicken bus til San Mateo Ixtatan

Jeg tog afsked med Barillas klokken 7 i morges, da jeg havde hørt at busserne med bedst plads kørte tidligt. Jeg ved nu at tidligt i Guatemala er bussen klokken 5…

Jeg fik plads i en såkaldt Chicken Bus (gammel skolebus fra USA) og der var allerede næsten fyldt op, da jeg gik ombord. Men jeg var heldig at få en siddeplads – desværre med så lidt benplads, at jeg var lammet fra knæene og ned efter en times kørsel.

At rejse som sild i en tønde

Søndag den 27. oktober 2013;

Som forventet bliver internetforbindelserne sjældne, når man bevæger sig væk fra turiststrømmen. Derfor denne sene update!

Søndag morgen tog jeg afsked med Sayaxché og floden Rio La Pasion. Jeg blev proppet ind i en minibus, der i første omgang skulle køre mig til Raxrujá. Her skulle jeg skifte bus til Chisec, som er mit endelig mål.

Et døgn mere med hanegal...

En af de væsentligste årsager til at rejse som backpacker er for mig friheden. Friheden til at tage videre hurtigere end beregnet, eller friheden til blot at blive hængende! Flores er et dejligt sted,- folk er imødekommende og atmosfæren i byen er afslappet. Desuden er jeg næsten blevet et nyt medlem af familien, hvor jeg bor. Selv om de ikke har andet at tilbyde end de simple rammer, der er basen for deres eget liv - så er her masser af menneskelig overskud. Det er ofte en mangelvarer, når man bor på lidt bedre hoteller.