Viser opslag med etiketten cofradías. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cofradías. Vis alle opslag

torsdag den 21. november 2013

Krudt og kugler for Santa Cecilia


Broderskabet for Santa Cecilia (Cofradía de Santa Cecilia) holder hvert år en procession gennem Santa Cruz del Quiche. Broderskabet består af Maya-familier, og så vidt jeg har forstået skiftes man til at være den øverste i broderskabet. Optoget i dag markerer at en ny skal vælges. Dette hverv betyder, at man skal afholde alle omkostninger ved møder o. lign., men da det er forbundet med stor prestige at sidde for bordenden, forgælder man sig gerne, hvis man får det ærede hverv.

tirsdag den 19. november 2013

Handelsby med stort H


Chichicastenango (Kaldes her blot Chichi) ligger i 2 kilometers højde over havet, og er mest kendt for sit gigantiske marked, der siges at være det største i hele Mellemamerika. Forbavsende nok er her ingen turister, og hoteltilbuddene er derfor også begrænset. Hovedparten af turisterne bliver kørt ind i busser på markedsdagen og bliver nogle timer for så igen at forsvinde.