Panajachel er den første by i
Guatemala jeg har besøgt, der i absolut grad har overgivet sig til turisterne.
Ja hele turistindustrien styres hovedsageligt af ladinoer og gringoes – og byen
kaldes derfor også ofte (nedsættende) for Gringotenango. Den oprindelige Mayabefolkning
repræsenteret i Kaqchiquel og Tz'utujil bor i de omkringliggende landsbyer, og
kommer her for at sælge deres kunsthåndværk til turisterne.