Viser opslag med etiketten Regntid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Regntid. Vis alle opslag

tirsdag den 29. oktober 2013

GuateMAYA – en tur på landet




Chisec er vejrmæssigt noget af en oplevelse. Det regner næsten konstant! Om natten vælter det ned, og så er der nogen lunde stilstand i et par timer mellem 7 og 9, hvorefter det sætter ind igen. Den mest tørre periode er mellem 14 og 17.

Jeg stod tidligt op i dag, idet jeg havde besluttet at gå tage en tur på ”landet”. Det var egentlig tanken at jeg skulle ud og se nogle grotter i nærheden, der blandt andet har ældgamle tegninger på væggene. Men den meget regn, der er kommet betyder, at vandet står meget højt, og at det derfor frarådes at tage derud. Så jeg havde besluttet at tage en vandretur i oplandet ved at følge en af de mange grusveje der alle ender i byen. Dette betyder også, at jeg ikke ville kunne fare vild…

mandag den 28. oktober 2013

Regnfuld mandag


Det har regnet hele natten, og det fortsætter tilsyneladende uden pause. Nu mærker jeg for første gang på turen, hvad regntid egentlig betyder.

På hotellet har de fundet en fyr der kan lidt engelsk, og så fik vi kigget lidt på internetforbindelsen. Desværre virker systemet ikke, og dermed ingen Internet her de næste tre dage.

torsdag den 3. oktober 2013

Regntid


Selv om regntiden er ved at lakke mod enden, så viste dagen i dag, hvordan Cancun ser ud, når himlen åbner sig. Dagen i dag begyndte overskyet og varm, men flere på hotellet havde hørt, at det ville blive kraftig regnvejr. De fik ret. Ved middagstid væltede det ned, og gaderne her kan slet ikke klare de store mængder. Om kloaksystemer holdt strejkedag ved jeg ikke, men gaderne forvandlede sig hurtigt til ren Venedig-Idyl...