Viser opslag med etiketten Playa Grande. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Playa Grande. Vis alle opslag

torsdag den 31. oktober 2013

Día de los Santos


På Hotel Maya Morales er der ikke mange gæster der bliver mere end en nat. For den almindelige mand på gulvet er hotel en dyr fornøjelse. Men skal man gøre et stop her, inden rejsen i højlandet, er det for de fleste nødvendigt med et hvil. Udover gennemrejsende er her også en del, der har rejst fra en af de omkringliggende landsbyer. De har et ærinde i byen, som nødvendiggør, at de er her et døgns tid.

Sådan en er Balbino Fuentes Lopez. Han er 22 år, og kommer fra Santa Maria Candelaria – en lille landsby i bjergene. Han er i Playa Grande for at få repareret sin bil.

onsdag den 30. oktober 2013

...Skal din bøf være medium??



Playa Grande er en vild by. Sammenlignet med Chisec er tempoet højere, og man mærker straks, at byen er noget større. Bjergene skærmer byen af, så den ligesom ligger i en fordybning. Her er ikke langt til Mexico, og byen er meget bevidst om, at den er sidste stop inden de urimelige dårlige veje og til et stykke Guatemala, som står stærkt i folkets bevidsthed, men som endnu ikke for alvor bliver besøgt af turister og folk udefra.

Som at deltage i et rekordforsøg…


Forestil dig et Guiness Book of World Records forsøg, hvor man vil forsøge at presse 26 passagerer, en chauffør og en billetmand ind i en minibus med plads til 12 personer. Og da den sidste passager har klemt sig ind, - forestil dig så chaufføren råbe noget på Maya-sprog, der formentlig bedst kan oversættes med; ”Hej – skal vi ikke også se om den høje blege mand i badesandaler kan være her…”