Viser opslag med etiketten KFC. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KFC. Vis alle opslag

mandag den 25. november 2013

To verdener


Salama er en by, hvor markedet er isoleret i nogle sidegader til selve byens centrum. Som i alle byer i Guatemala er Salama bygget op om en park midt i byen, hvor kirken holder et vågent øje med livet på pladsen. Omkring parken ligger de væsentligste institutioner som politi og kommunekontor. Sædvanligvis har markedet også mast sig ind i centrum, idet de handlende gerne vil være der, hvor hovedtrafikken foregår. Det kan gøre centrum til et meget farverigt sted, med skrig, råb og et mylder af mennesker, mens også et ulideligt kaos.